SENIOR I TRAFIK

KAFFE / KAGE MØDE

VARIGHED CA. 1 - 2 - 3 TIMER ALT EFTER BEHOV

Er der noget vi Danskere er gode til, så er det at mødes over en kop kaffe med kage til, og snakke om dagens genvordigheder.

Nogle gange virker det bare meget bedre end et 5 timer langt foredrag om færdselsregler og køreteknik. Dermed ikke sagt at det ikke vil blive bragt på banen, det er jo det vi egentlig er der for.

Men vores erfaring er, at de senior bilister der selv er begyndt at tvivle lidt på deres egne evner, bedst kan lide denne form for møder. Her bliver de ikke presset ud over kanten af ivrige kørelærere og pårørende, der alle, uden at høre efter siger det burde være slut med at køre bil.

Ved sådan et kaffemøde er det meningen at seniorerne skal mødes med ligesindede der er, eller snart kommer i den samme situation.

Vi blander os med gode råd. Vi fortæller lidt om nye færdselsregler og færdselstavler på en måde selv de ældste af seniorgruppen vil kunne følge med i. 

Vi har også nogle skolebiler med, uden store skilte på taget, sådan at hvis en eller flere seniorer kunne tænke sig en lille køretur med en af os, så er det også en mulighed.


Vi har facilitetter flere steder i landet, både Sjælland og Jylland, hvor vi kan arrangere både kaffe komsammen og større foredrag.

Vi kan også komme til jer !! Vi har alt der skal til for at kunne danne de perfekte rammer, selv om det er jeres sted.

Det er kun fantasien der sætter grænser. Ingen emner er for s,å eller for store, og som en lille sidebemærkning har flere af os kørelærere selv forældre i den kritiske alder. Så vi ved om nogen hvor svært det er.